3 Gode Tips Til Bedre Søvn

søvn

3 år siden |  0 comments  |  Hjem

Sover du godt om natten? Hvis ikke, så har du det ligesom de fleste andre danskere. Det er nemlig rigtig mange af os som ikke får nok søvn – og den søvn vi så endelig for er ikke særlig god. Vi får simpelthen ikke hvilet ordentligt ud, og det gør at vi går rundt dag efter dag med et underskud af noget af det aller vigtigste, nemlig søvn og dermed også energi. Det kendte ordsprog siger “uden mad og drikke duer helten ikke” – men faktisk kan helten klare sig i et par døgn uden vand og en uge uden mad. Men hvis helten ikke får hvilet ud så bliver det svært at finde energi til at klare dragerne og redde prinsessen.

Derfor får du her 3 gode råd til hvordan du kan forbedre din søvn ganske effektivt

Få en ordentlig seng


Dette råd er for alle dem der har sovet i den samme seng de sidste mange år. Dem der måske har arvet en seng fra en der selv har arvet den fra nogle der købte den brugt på et loppemarked. For at kroppen skal kunne hvile sig ordentligt er det altså vigtigt at den har noget godt af ligge på. Og hvis sengen er alt for hård eller ujævn, eller hvis nogle af fjedrene er sprunget, ja så bliver det altså en meget lang nat, og så får du ikke hvilet ordentligt ud.
Omvendt skal du heller ikke gå ud og købe den blødeste seng af dem alle sammen – en for blød seng er lige så slem som en der er hård og bulet, og så får du heller ikke den energi og hvile du behøver.

Det lyder måske dyrt med sådan en seng, og de kommer da også i mange forskellige prisklasser. Men hvis du sørger for at gøre din research ordentligt, og f.eks. søger på køb boxmadras online vil du se at der er et væld af steder hvor du kan købe din boxmadras på nettet og på den måde spare penge. Og husk – se det som en investering i dit helbred på linje med løbesko, økologisk mad, dit abonnement til træningscentret og alle de andre du bruger penge på for at holde kroppen glad og frisk.

Ingen skærm inden sengetid


Det næste råd handler om noget af det som vi som nation er rigtig dårlige til, nemlig skærmkiggeri. Vi elsker at se fjernsyn, og hvis det ikke er fjernsyn vi ser er det computeren vi surfer på, og er det heller ikke den så har vi altid en smartphone vi lige kan kigge på.
Diskussionen om hvorvidt skærmkiggeret har taget overhånden er lang og har ivrige støtter på begge sider, men bevist er det, at skærmkiggeri inden sengetid gør det sværere at falde i søvn.

Der er simpelthen noget ved den måde lyset er på der gør at vi ikke falder til ro på samme måde som vi naturligt ville gøre, og derfor heller ikke kan falde i søvn lige så let.
Rådet er derfor at sørge for at undgå skærmkiggeri den sidste time før du skal sove. Det betyder at hvis sengetid er klokken 10, så skal fjernsynet slukkes kl. 9. Det samme gælder for computeren, og du bør heller ikke sidde og kigge på din mobil.
Læs i stedet en bog, snak med din familie eller gå en tur. Så skal du nok få nemmere ved at falde i søvn.

Vær fysisk aktiv


Det sidste gode råd går på at du skal være fysisk aktiv. Sidder du stille foran computeren en hel dag har kroppen svært ved at finde ro ved sovetid. Det er som om den ikke kan slappe af, som om den kan mærke at den mangler at blive brugt og altså VIL ud at bruges nu.
Vil du gerne have bedre søvn så sørg altså for at være fysisk aktiv i minimum en halv time, gerne ud på eftermiddagen. Det kan vært sport, cykling eller noget helt andet. Bare du bevæger dig, så skal du nok falde i søvn.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

motion

Mere motion i hverdagen

By Enduro

Det er de færreste danskere der får motion nok i hverdagen, og det kan da også være rigtig svært at finde ordentligt tid til det. For først skal man op i træningscentret, så skal man klæde om, så varme op, så op på maskinerne, så svede af, i bad og s...
  • 3 år siden
  • |
  • 0 comments
  • |
  •   Hjem
dating online

Online dating bliver mere og mere populært

By Enduro

Nu om dage er netdating blevet enormt populært. Der findes et hav af forskellige datingsider for forskellige målgrupper. Man kan oprette en profil gratis på de fleste datingsider, alligevel anbefales det ofte at opgradere til et betalt medlemsskab fo...
  • 8 måneder siden
  • |
  • 0 comments
  • |
  •   Hjem

Vinter OL 2018: Disse discipliner skal du følge med i

By Enduro

Fredag den 9. februar åbnede de vinterolympiske lege 2018 i Pyeongchang, Sydkora officielt, og indtil den 25. februar kan man følge med i mange forskellige sportsgrene såsom skiløb, ishockey og curling.  Måske ved du eller interesserer du dig ikke me...
  • 11 måneder siden
  • |
  • 0 comments
  • |
  •   Hjem