Flere legepladser til voksne, tak

0

Homo sapiens er nok den mest legesyge dyreart på jordkloden. Vi har simpelthen en medfødt trang til at undersøge, eksperimentere og lege. Igennem mange århundreder er denne legetrang blevet systematisk undertrykt, især, men ikke kun, i den kristne del af verden. Meget godt kan man sige om kristendommen som en religion, men legevenlig har den aldrig været. Og det har præget vores samfund på godt og ondt. Selv børneleg er blevet undertrykt og reguleret og betragtet som unødvendig, endda syndig, tidsspild.
I dag ved vi at det er først og fremmest igennem leg, vi lærer og bliver klogere. Vi ved også, at undertykt legetrang fører til psykiske problemer. Og det er ikke kun småproblemer, men fuldvoksne psykiske lidelser som neuroser og psykoser.
I dag har vi accepteret, at børn skal have lov til, og har brug for, at lege. Vi giver dem rum til det og vi fremmer deres legetrang. Vi uddanner specialister til det, og vi bygger dem sikre og stimulerende legepladser.
Men hvad med os voksne?

Voksenleg er stadig behæftet med forestillinger om syndighed

Som voksne har vi som regel andre lege i sinde end da vi var børn. Sandkassen, dukker og små racerbiler har mistet deres tiltrækningskraft. Indimellem kan vi godt nyde en tur i tivoli, hvor diverse forlystelser får blodtrykket at stige og trækker smil frem.
Ellers er det mere alvorlige ting vi beskæftiger os med, i fritiden. Fitness, motion, aftenskole kurser, rejser, og den slags tidsfordrev. Og vent lige, var der ikke også noget andet vi voksne godt kan lide at dyrke?
Jo, sex. Vi dyrker elskov med vores kærester, og det kan også være en ganske alvorlig affære.
Men helt ærligt, hvor bliver legen af når det kommer til sex?

Sex må godt være underholdende

Når vi møder en partner slår det gnister i starten. Det første samleje giver sommerfugle i maven som ikke kan sammenlignes med noget andet. Gid, vi kunne bevare denne gnist, denne indre ild. Men for de fleste par drukner sexlivets oprindelige glæder med tiden i rutine. Vi boller med hinanden fordi det er hvad man gør, når man er sammen. Det bliver vanestyret og småkedeligt for mange. Det kan være svært at indrømme, men sådan er det faktisk for de fleste. Det er heller ikke noget vi skal skamme os over, det er sådan set en hel naturlig proces og udvikling. Men det betyder ikke at vi er nødt til at acceptere det.

Der er ingen grund til at finde sig i kedelig sex

Når sexlivet er blevet kedeligt er det fristende at give partneren skylden for det. Men sex kræver altså to personer. Nå ja, ikke altid, der findes også en del solo eventyr som kan være ret tilfredsstillende. Men som regel ser vi sex som et anliggende for to. Så er det også begges ansvar at gøre det til noget godt.
Pointen er så, at gnisten altid kan tændes igen. Det kræver måske lidt vovemod, men det kan åbne en hel ny verden af glæder. Og hvem siger at voksne ikke længere må gynge? Det må vi godt! Det kræver selvfølgelig også gynger til voksne.

You might also like

Leave A Reply

Your email address will not be published.