Bliv klogere på trigeminus neuralgi og klynge hovedpine

2 år siden |  0 comments  |  Sundhed

Trigeminus neuralgi er en lidelse, som mange danskere ikke er bekendt med. Sandheden er dog, at flere lider af den ubehagelige lidelse trigeminus neuralgi, som er en betegnelse for kronisk ansigtssmerter. Nogle mennesker oplever kroniske smerter i ansigtet, hvor det ikke er muligt at påvise årsagen, mens smerter i ansigtets følenerver kan forbindes til trigeminus neuralgi. Lidelsen varierer fra person til person i smertegrad, og hyppigheden af smerterne kan også variere. For flere personer er lidelsen dog forbundet daglige gener og smerte, som kan føles invaliderende for den ramte.

Lidelsen er kendetegnet ved, at smerterne ofte sidder i den ene del af ansigtet, mens en lille procentdel oplever smerter i begge sider af ansigtet. Andre oplever, at smerterne primært sidder i kæberne, hvilket kan skyldes, at man skærer tænder, eller man har nogle spændinger i tyggemusklerne. Trigeminus neuralgi kan blandt andet opstå efter operationer, efter tandbehandlinger, efter et slag mod hovedet eller lignende. For andre kan den præcise årsag ikke lokaliseres. Andre danskere lider af sygdommen Hortons hovedpine, også kaldet klynge hovedpine. Dette er en meget smertefuld form for hovedpine, men den er heldigvis også sjælden, og der er derfor ikke mange danskere, som rammes af lidelsen.

Konsekvenser af trigeminus neuralgi og Hortons hovedpine


Symptomerne for den trigeminus neuralgi kan, som nævnt, variere fra person til person. Nogle oplever, at smerterne sidder i den nederste del af ansigtet, hvilket blandt andet kan medføre smerter i forbindelse med at tale, spise eller synke. Andre kan opleve besvær med at børste tænder eller barbere sig. Smertegraden varierer også, og for nogle er smerterne gået hen og blevet kroniske, hvilket kan betyde en forringet livskvalitet. Selv for de personer, som ikke har kroniske smerter, kan de lejlighedsvise gener og smerter gribe ind i hverdagen. Det kan få de konsekvenser, at personen måske har svært ved at passe sit arbejde, sit studie, sit sociale liv og kan have svært ved at overskue praktiske ting i hverdagen. Hortons hovedpine eller klyngehovedpine vil give andre symptomer. Her vil den ramte få et voldsomt smerteanfald omkring øjet, og smerterne kan være så kraftige, at den ramte intet kan foretage. Derfor kan denne lidelse, ligesom trigeminus neuralgi, også gribe ind i hverdagen og arbejds- samt fritidslivet.

Få behandling for de ubehagelige og smertefulde lidelser


For personer, som er ramt af enten trigeminus neuralgi eller klynge hovedpine, vil der ofte være mange forudgående besøg hos blandt andet læger, tandlæger, øjenlæger. En mulighed for de ramte, der stadigvæk finder lidelserne meget generende, er at opsøge en smerteklinik. Her kan der lægges en behandlingsplan i samarbejde med den ramte i forsøget på at komme smerterne til livs. Her forsøges der at finde frem til årsagen til smerterne, og om den rigtige diagnose er stillet. Derefter lægges en behandlingsplan, hvor forskellige behandlingstyper tilbydes afhængig af, hvordan og hvor ramt du er. Formålet er at komme en korrekt diagnosticering ét skridt nærmere og samtidigt at få igangsat en tilfredsstillende behandling, så den ramte kan opleve en lindring i smerterne.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

løb

Løb bedre med et iPhone sportsambånd

By Enduro

Uanset om du træner op til at løbe Copenhagen Marathon eller om du hyggeløber en gang eller to om ugen er det altid rart når man bliver lidt bedre til at løbe. De forbedringer man ser når man tager turen giver et boost i både energi og selvtillid, og...
  • 3 år siden
  • |
  • 0 comments
  • |
  •   Sundhed

Aminosyrer er et vigtigt element til din træning

By Enduro

Der er ikke mange der ved hvad aminosyrer er, og hvad de gør godt for. Hvis der var flere der vidste hvor mange processer aminosyrer er en del af, var der sikkert også flere der ville supplere kosten med ekstra aminosyrer. Aminosyrer er nogle af de...
  • 2 år siden
  • |
  • 0 comments
  • |
  •   Sundhed
Gode vandtætte sko

Løb dig i strandform

By Enduro

Den fede julemad bliver spist med glæde i december, og kaloriebomben bliver skyllet ned med noget sodavand eller nogle juleøl. Der skal altså ikke en ekspert til at konkludere, hvor usund julehøjtiden er. Den hyggelige højtid står i familiens tegn, m...
  • 2 år siden
  • |
  • 0 comments
  • |
  •   Sundhed